Cavagnaro

Milton Cavagnaro (1913-1993) begyndte sin karriere som industriel designer. Han underviste på California School of Fine Arts og San Jose State College og brugte meget af sin fritid på at eksperimentere med træ, fascineret af dets teksturer og overflader. Med en lommekniv og en fil begyndte han at arbejde med træ, kombineret med metal for at lave smykker. Hans første forsøg var primitive figurer, der lignede oprindelige amerikanske former. I 1949 flyttede Cavagnaro og hans familie til Mill Valley, Californien. Han fortsatte med at undervise, indtil han blev etableret som guldsmed og fandt ud af, at han kunne forsørge sig selv med sit håndværk; "Arts and Architecture" offentliggjorde en artikel om ham, han havde en soloudstilling på Legion of Honor i San Francisco, en udstilling i Texas og vandt en "Good Design Award" fra Museum of Modern Art i NYC for et sæt salt- og peberbøsser i træ og rustfrit stål. Hans arbejde er karakteristisk for sin dygtige brug af sølv i kombination med naturlige materialer som træ, ben eller skaller. Cavagnaro brugte træ, som mange guldsmede bruger sten; ibenholt, på grund af dets tætte årer, står smukt i kontrast til sølv. Han brugte også sort valnød og vermilion-træer. Træ er nogle gange det dominerende element; metallet (aluminium, messing eller sølv) fungerer som en accent eller en inlay. Andre gange udgør sølv og træ ligeværdige elementer. Han brugte ben på en lignende måde som træ, selvom det havde en helt anden form og tekstur. Cavagnaro lavede kun unikke stykker og støbte ikke metal eller satte sten. Han lavede få ringe og armbånd. Meget af hans arbejde krævede inlay, og Cavagnaro opfandt sine egne teknikker og materialer; han udviklede en emaljeerstatning, som hærder til en sort mat finish uden varme. - Med tilladelse fra bogen "Form & Function - American Modernist Jewelry, 1940-1970" af Marbeth Schon for Schiffer Publishing