Paul Evans

AMERIKANSK, 1931-1987 - Paul Evans var en designer og billedhugger, der var en vild kort i sen 1900-tals modernisme. Som en ledende skikkelse i den amerikanske Studio Furniture-bevægelse manifesterer Evans’ skænke, skabsvægge, sofaborde og andet arbejde en unik æstetisk sans samt en tilsyneladende modstridende værdsættelse af både folkelig kunst og nye materialer og teknologier. Evans’ primære materiale var metal og træ, som også blev foretrukket af hans meddesignere i Bucks County, Pennsylvania, naboerne George Nakashima og Phillip Lloyd Powell. Han uddannede sig i metallurgi og studerede ved Cranbrook Academy of Art, det berømte smeltedigel for moderne design og kunst i forstæderne til Detroit. I en periode tidligt i sin karriere arbejdede Evans også ved Sturbridge Village, et historisk ”levende museum” i Massachusetts, hvor han gav demonstrationer som kostumeret sølvsmed. Evans’ tidligste arbejde forener disse påvirkninger. De stykker, der gjorde ham berømt, er kendt som ”skulpturerede-front” skabe: trækasser beklædt med kasseformede højrelief patinerede stålbeslag arrangeret i et gittermønster. Hvert beslag indeholder et metalemblem eller glyf, og effekten er som et kraftigt tæppe. Evans’ senere arbejde falder i tre distinkte stilgrupper. Hans skulpturerede bronzestykker, begyndt i midten af 1960’erne, viser Evans på sit mest udtryksfulde. Han anvendte en teknik, hvor harpiks formes i hånden og senere sprøjtes med en metalbelægning, hvilket tillader kunstnerisk nuance i fremstillingen af stole, borde og skabe. Senere i årtiet og ind i 1970’erne producerede Evans sin Argente-serie for den berømte producent Directional (et mærke kendt blandt samlere af vintage mid-century modern møbler overalt): konsoller og andre møbelformer med aluminium og pigmentindflettede metaloverflader svejset til abstrakte organiske former og mønstre. Endelig passede Evans’ Cityscape-designserie — et milepæl i brutalistisk designhistorie — perfekt til den slanke, ”high tech” æstetik i slutningen af 1970’erne. Evans konstruerede kasseformede figurer og beklædte dem med uregelmæssige mosaikmønstre, der blandede rektangulære plader af kromet stål, bronze eller burlwood-finér. Disse, ligesom alle Paul Evans’ designs, er både brugbare og iøjnefaldende. Men deres appel har en anden, mere umiddelbar kvalitet: disse stykker er tydeligt berørt af en kunstners hånd.